Salgs og leveringsbetingelser
GENERELLE BESTEMMELSER
Privat salg
YKK Danmark A/S sælger ikke til private uden CVR-nummer.
Tilbud og priser
Fakturering sker i henhold til de priser og betingelser, der er gældende på det tidspunkt, ordren placeres.
Levering
Levering sker på det tidspunkt, der er angivet på ordrebekræftelsen. Leverancer i Danmark leveres med fragtmand, pakkeservice eller med egen bil. Der forbeholdes ret til at sende varer på efterkrav eller med krav om forudbetaling.
Annullering og ændring af ordrer
Ordrer, der allerede er videregivet til vores leverandører, kan kun annulleres eller ændres ved leverandørens accept. Alle udgifter i forbindelse med annullering eller ændring tilfalder køber.
Returnering
Returnering af varer accepteres kun ved forudgående aftale. Vi tager ikke varer retur, som er brugt, specielt fremskaffede eller tilpassede ud over standard.
Reklamationer
Ved synlige skader, fejl eller mangler på YKK-produkterne skal køber kontakte os straks efter modtagelsen.
Fragtomkostninger
Fragtomkostninger betales af køber, medmindre andet er aftalt. Forsendelsen sker under købers ansvar, også i tilfælde af frit leveret fragt.
Transportskade
Hvis forsendelsen har en synlig transportskade, skal dette noteres på fragtbrevet og anerkendes af fragtmanden med underskrift. Herefter skal køber ringe til os og oplyse transportskaden og oplyse fragtbrevs- og ordrenummer. Vi tager herefter kontakt til fragtmanden og sørger for, at en eventuel erstatningsvare bliver fremsendt.
Betaling
Betalingsbetingelser fremgår af fakturaen. Ved overskridelse af betalingsfristen kan der tillægges renter.
Ejendomsret
YKK Danmark A/S har fuld ejendomsret over det solgte, indtil fuld betaling er sket.
Garanti
Vi yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Force majeure
YKK Danmark A/S er ikke ansvarlig over for køber, når følgende omstændigheder indtræder: krig og mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker og lockouter, vareknaphed, mangler eller forsinkelser af levering fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratrædelse af nøglepersoner, it-virus eller andre omstændigheder, som YKK Danmark A/S ikke er direkte herre over. I disse tilfælde må YKK Danmark A/S udskyde levering, indtil hindringen er ophørt. Alternativt må YKK Danmark A/S ansvarsfrit annullere aftalen helt eller delvist.
Tvist
Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som ikke kan løses ved forlig, afgøres efter dansk lovgivning.